Godt år for Thomas Helmig
Er god for mere end 10 mio. kr.
1. jun 2011, kl. 17:36
Mere end 30 dage gammel
Den aarhusianske sanger Thomas Helmig tjente sidste år mere end to millioner kroner i sine to selskaber, så hans pengetank nu indeholder over 10 millioner kroner.
Det viser regnskaberne fra hans firmaer, The Annex ApS og Helmodica ApS, som Århus Stiftstidende har kigget nærmere på.
I The Annex ApS, der indeholder indtægterne fra hans optrædener, leverer Thomas Helmig sidste år et overskud på 1,3 millioner kroner efter skat.
I Helmodica ApS, der indeholder musikforlags-virksomheden, blev der et overskud på mere end 800.000 kr. efter skat.
I The Annex ApS har Thomas Helmig ifølge avisen udbetalt et udbytte til sig selv på to millioner kroner.