God vinter for sommerhus-udlejere
Mange turister nyder en nytårsferie i de østjyske sommerhuse i år.
28. dec 2006, kl. 14:45
Mere end 30 dage gammel
Selv om vinterens vejr er gråt i gråt og dertil lettere vådt, flokkes turisterne for tiden i sommerhusområderne.
Således kan Sol og Strand i Ebeltoft, der udlejer sommerhuse, melde om 60 procent flere gæster i nytårsugen i år, sammenlignet med sidste år. Især tyskere, men også en hel del danskere, er glade for en lille nytårferie ved den østjyske strand.
Direktør Kaj Frederiksen siger til TV2 | ØSTJYLLAND, at efterspørgslen er størst de år, hvor jule- og nytårsdagene falder som i år med kun tre hverdage mellem de to højtider.