God ro og orden ved festival

Der blev uddelt 110 parkeringsbøder og fjernet otte biler. Alligevel betegner Skanderborg Politi forholdene som væsentligt bedre end normalt.

Foto: Bax Lindhardt - Scanpix

Da årets Skanderborg Festival i går blev skudt i gang, måtte politiet uddele 110 parkeringsbøder og Falck måtte fjerne otte biler, der holdt i vejen.

Alligevel glæder ordensmagten sig over forholdene.

- Det er ingenting i forhold til, hvad vi er vant til på den dag. Skiltningen er bedre i år, og folk er bedre til at benytte den langtidsparkering, der findes, siger vagthavende ved Skanderborg Politi til TV 2 / ØSTJYLLAND.