God plads i lystbådehavne

Krisen har fjernet ventelisterne  

arkiv

Der er blevet rigtig god plads i de østjyske lystbådehavne, viser en rundspørge foretaget af P4 Østjylland. Det er den økonomiske krise, der har fjernet lange ventelister og erstattet dem af tomme bådpladser.
For få år siden var der således 200 på venteliste til en bådplads i Horsens, men ifølge havnefoged Steen Andersen er ventelisten væk nu.

Ved Kaløvig var der for fire år siden 30 på venteliste til en bådplads, men nu er ventelisten ifølge havnekaptajn Jens Christian Gotfredsen stort set forsvundet, oplyser P4 Østjylland.