Gnags barsler med ny plade
De østjyske rockveteraner tager på danmarksturné forud for pladeudgivelse. Se, hvor bandet spiller i nærheden af dig.
29. apr 2008, kl. 11:36
Mere end 30 dage gammel
42 år er åbenbart ingen alder for et rockband.
Det har århusianske Gnags og frontmand Peter A.G. Nielsen i hvert fald intentioner om at bevise, når de hele sommeren tager på Danmarksturné og til efteråret udgiver en plade med nyt materiale.
Ifølge musikmagasinet Gaffa melder Peter AG Nielsen om travlhed i studiet, og en ny Gnags-plade ventes i butikkerne til oktober.
Gnags har udgivet 20 studiealbums siden 1973, hvoraf "Mr. Swing King" fra 1989 er blandt de bedst sælgende.
I boksen til højre kan du se, hvor bandet spiller i Østjylland under den kommende danmarksturné.