Glen: FCK er dygtige til at lukke ned
Glen Riddersholm roser modstanderens defensiv efter 0-0 i Aarhus
Søndag aften spillede AGF 0-0 på hjemmebane mod mesterskabsfavoritterne fra FCK. På papiret et flot point, men det blev unægteligt gjort noget nemmere af, at FCK spillede 75 minutter med ti mand.
- Forventningerne stiger altid, når man bliver 11 mod 10. Man må give en kompliment til FCK, der er rigtig dygtige til at lukke modstanderne ned rent defensivt, siger Glen Riddersholm til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Selv om det ikke blev til tre point, mener cheftræneren bestemt godt, at et enkelt kan bruges.
- Vi lægger fra i forhold til dem, der ligger helt sidst. Vi har haft et rigtig svært startprogram, og vi er videre i pokalen, så vi har fået en god start på et svært program, men det skal ikke gøre, at vi ikke kigger fremad, siger Riddersholm.
Han var ikke tilfreds med de sidste afleveringer i den offensive del af spillet, men glædede sig over, at holdet formåede at spille offensivt uden at blotte sig defensivt.
Duncan: FCK gode til at parkere bussen
- Vi kan vise, at der er sket noget, med det her hold. Vi spiller med fire angribere på banen i den sidste halve time, og alligevel giver vi ikke nogen chancer væk. Det må jeg rose holdet for.
Se hele interviewet med Glen Riddersholm i videoen øverst i artiklen.