Glemte adventskrans: Nu skal de have nyt hjem

Et ældre ægtepar skal genhuses efter en adventskrans brød i brand søndag aften

Foto: Google Maps

Selvom juledekorationer med levende lys kan være en hyggelig del af julen, så skal man være varsom med lysene. Det måtte et ældre ægtepar fra Udbyhøj søndag aften sande.

En adventskrans var nemlig årsag til en brand i parrets hus. Branden var så kraftig, at parret nu skal have nyt hjem.

- Det var en glemt adventskrans i stuen, som der var gået ild i, og ilde havde spredt sig til resten af stuen. Huset er kraftigt brandskadet. Stuen var udbrændt og der var brændt hul i taget, siger indsatsleder ved Beredskab og Sikkerhed Niels Henrik Nielsen til tv2oj.dk. 

Læs også 81-årig kvinde omkommet i brand i ældrebolig

Adventskransen var blevet glemt i stuen, da den ene beboer var gået med hunden og den anden var gået ud på badeværelset.

Ingen personer kom til skade ved branden, der fandt sted søndag aften.

Udbyhøj ligger ved Randers Fjord: