Glæde over konfliktløsning

Løsningen på håndbold-konflikten vækker glæde i Randers HK

Ligaklubben Randers HK er glad for, at der nu er fundet en løsning på konflikten mellem Dansk Håndbold Forbund og Spillerforeningen.

- Jeg er i særdeleshed glad for, at Team Danmark direktør, Michael Andersen, er gået ind i sagen som mægler. Han har været en fantastisk redningsmand og dansk håndbolds fremtid er nu reddet på målstregen, siger elitechef Martin Albertsen i Randers Talent og Elite i en pressemeddelelse.

Løsningen på konflikten betyder, at kvindelandsholdets kommende kamp mod Rusland afvikles som planlagt. Opgøret mod russerne spilles i Randers.

 

- I Randers ser vi frem til landskampen mod Rusland i Elro Arena den 22. april. Nu med deltagelse af mange Randers HK spillere, siger elitechefen, der også glæder sig over, at spillerne de kommende år kan koncentrerere sig om spillet på banen.