Glæde i Team Tvilling Aarhus efter debut-løb

For første gang stillede Team Tvilling Aarhus til start til halvmarathon i 'Smilets By'

Smilene var store, da Team Tvilling Aarhus søndag krydsede målstregen til Bestseller Aarhus City Halvmarathon efter 21 kilometer rundt i de aarhusianske gader.

Søndagens halvmarathon var ikke kun en sejr for de hurtigste atleter. Seks handicappede løbere deltog også for første gang, og gennem hele løbet blev de skubbet i vogne af deres løbevenner fra den nystiftede klub Team Tvilling Aarhus.  

Her kan du se, hvordan det så ud, da de 16.000 løbere blev sendt af sted på ruten

 Én af de seks er Anna Hvam, der er handicappet og sidder i kørestol, men hun havde søndag udskiftet den med en særlig løbevogn. Hun deltog søndag for første gang nogensinde i et løb sammen med sit hold Team Tvilling Aarhus. Et hold, der har til formål at skabe et fællesskab mellem handicappede og ikke-handicappede.

Et rigtig godt projekt
- Jeg har altid løbet rigtig meget, og jeg nyder virkelig følelsen ved det og især bagefter. At kunne dele det med nogen, som normalt ikke vil have muligheden for det, synes jeg er et rigtig godt projekt, siger Jonas Søgaard Petersen, tovholder hos Team Tvilling Aarhus.

SE OGSÅ: Kendt tv-vært ledsagede flygtningedreng under løb

Gennem de aarhusianske gader skiftedes to løbere til at skubbe en løbevogn gennem den 21 kilometer lange rute, som i alt 16.000 løbere søndag prøvede kræfter med. 

Her er vinderen af det store aarhusianske løb

Og hos Team Tvilling Aarhus var smilene store efter klubbens første store løb, selvom det havde været en hård omgang.

En hård tur
- At sidde i vognen så længe er eddermame hårdt, lød det fra Anna Hvam, da holdet krydsede målstregen. Men sjovt, det havde det bestemt også været.

SE OGSÅ: Halvmarathon: Ganske få løbere til behandling

Anna Hvam og resten af Team Tvilling Aarhus regner med at stille op igen næste år, når de aarhusianske gader igen gør plads til de mange løbere.

Anna Hvam og hendes løbere gennemførte de 21 kilometer i tiden 2 timer og 33 minutter.

I tv-indslaget øverst på siden kan du se mere om Team Tvilling Aarhus' tur rundt i byen.

Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Ny forhåndsaftale i hus: Danmark har sikret sig retten til over 14 millioner vacciner

Unge fra Egaa Gymnasium frygter endnu en heksejagt

Præcise smittetal kommer frit frem: Unge frygter heksejagt

2-årige Anika har en alvorlig, dødelig sygdom, som ikke kan blive behandlet i Danmark. Behandlingen koster 15 millioner kroner og skal laves i Ungarn

2-årige Anika er dødeligt syg: Behandlingen koster 15 millioner kroner, nu samler kolleger ind

sex sexsygdom klamydia

Unge i Aarhus skal lære om sugardating i skolen

COVID-19 corona test forum horsens

Se tallene: Så mange nye er smittede i din kommune

Genrebillede Penge

Flere kvinder snydt: Bagmænd hæver tusindvis af kroner