Glæde i Odder over tidlig julegave
Skolebørnene i Odder får nu den ugers sommerferie tilbage, som tidligere blev taget fra dem. Noget som vækker begejstring blandt eleverne
I sommers måtte skoleeleverne i Odder møde ind igen en uge før deres jævnaldrende på andre skoler i landet. Det gjorde de som en del af et forsøg, hvor en times kortere skoleuge gav en ugers sommerferie mindre. Nu har man allerede igen droppet ordningen.
- Jeg er glad for, at vi får vores sommerferie tilbage, lyder det fra eleven Natasja Harris.
Skoleeleverne i Odder får igen seks ugers sommerferie
"Burde have tænkt os bedre om"
Hun og de andre skolebørn fra Odder kan se frem til igen at have seks ugers ferie fra sommeren 2016. Man kan derfor snildt konstatere, at forsøget om kortere ferie aldrig rigtig blev en succes. Det har da også modtaget massiv kritik siden indførelsen.
- Jeg synes aldrig, at det er forkert at prøve nogle ting af. Men vi skulle nok have tænkt os lille smule mere om. Forsøget giver ikke mening samtidig med vedtagelsen af en ny folkeskolereform, forklarer formanden for børne- og ungeudvalget i Odder Kommune, Anne Bonefeld (V).
Du kan se hele indslaget fra Odder øverst på siden.