Glæde efter heste-opklaring
Lykkeshøj Rideklub glæder sig over, at det tilsyneladende er hesten Haribo selv, der har påført sig skade
Det fik mange sind i kog, da Østjyllands Politi begyndte at efterforske sagen om hesten Haribo fra Lykkeshøj Rideklub ved Randers, der tilsyneladende var blevet mishandlet - muligvis seksuelt - af en eller flere personer.
Men alarmen blev afblæst, da hestens tidligere ejer kunne oplyse politiet, at hesten faktisk tidligere havde lidt lignende overlast - og at den i det tilfælde havde påført sig selv skaderne.
Se: Politi: Hest blev ikke misbrugt
- Jeg er glad for, at vi kan fortælle, at vi ikke har den slags syge mennesker rendende rundt omkring centret. Jeg ville bare ønske, at jeg kunne sige det med 100 procents sikkerhed. Men vi stoler på de fagpersoner, der har udtalt sig, siger Charlotte Grouleff Høegh, der næstformand på Lykkeshøj Rideklub, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Hun henviser til, at årsagen til hestens ret voldsomme skader stadig ikke er fastslået med 100 procents sikkerhed. Politiet efterforsker ikke længere sagen som en forbrydelse.
- Men vi er glade og lettede. Vi vælger at tro på, at det er en positiv melding for, siger Charlotte Grouleff Høegh.