Glæde blandt de østjyske bønder

Vedtagelsen af den meget omstridte landsbrugspakke blev fejret til foreningen Bæredygtig Landsbrugs generelforsamling

01:39

1 af 2

I mange år har de østjyske landmænd kæmpet for bedre rammer for det konventionelle landbrug og arbejdet for brug af mere gylle og gødning. Nu er de kommet et skridt på vejen med indførelsen af den nye landsbrugspakke.

- Det er en nødvendig festdag, siger godsejer Johan Koed-Jørgensen fra Odder, og han suppleres af et af foreningens bestyrelsesmedlemmer, Alfred Olesen:

- Vi er glade for at kunne præsentere, det vi har nået, over for vores medlemmer.

Overblik: Aarhus-forskere støbte kuglerne til Eva Kjers afgang

Landbrugspakken har ellers været offer for meget kritik, som primært går på, at den mere gylle og gødning vil øge forureningen.

- Det er hysteri, og kommer fra folk, der ikke ved, hvad de snakker om. Vi glæder os til at vise fakta, forklarer Alfred Olesen.

Gøder efter behov

Han taler i den forbindelse om et ligevægtsprincip.

- Vi er på vej til at måtte gøde planterne efter deres behov. Det er altså et ligevægtsprincip, hvor vi selvfølgelig ikke gøder mere eller mindre, end det planterne har brug for. Det er et langt sejt træk at nå dertil, men det her er begyndelsen, lyder det fra Alfred Olesen.

Lokal Venstre-formand ked af Kjer-exit

Skridtet i denne retning modtages da også med stor glæde hos Bæredygtig Landbrugs medlemmer.

- Det handler ikke kun om frøer og skrubtudser, men om familie og mennesker. De skal efter min mening altid have fortrinsret, siger Johan Koed-Jørgensen.

Du kan se hele indslaget om landmændenes glæde øverst på siden.