Glæd dig: Sol og 26 grader i næste uge

Frem med bermudashortsene - sommeren fortsætter!

01:02

Der er ingen grund til at bestille flybilletter til hverken Kreta eller Mallorca i næste uge - i hvert fald hvis man udelukkende gør det for at varme sig i solens stråler.

I den kommende uge fortsætter det gode vejr, som Østjylland har været begunstiget med i den seneste tid. Faktisk er der mulighed for, at det især midt på ugen kan blive endnu varmere.

Søndag begynder med en smule skyer og lidt lavere temperaturer, end vi har været vant til.

Efterhånden som dagen skrider frem, overtager solen dog scenen og sikrer endnu en god dag rent vejrmæssigt. 

Læs også VIDEO: Kom med ud på en prøvetur på den nye motorvej

Det gode vejr fortsætter langt ind i næste uge:

- Mandag giver det lidt skyer, når en varmefront skal forbi. Efter den så er der igen sommervarme. Når vinden kommer fra en sydøstlig retning, så trækkes der en tør centraleuropæisk luft op. Det giver muligheder for egentlige meteorologiske sommerdage både tirsdag og onsdag - og måske også torsdag, siger TV 2 Vejrets Lone Seir i TV 2 | ØSTJYLLANDs vejrudsigt lørdag aften.

Se vejrudsigten i videoen øverst i artiklen.