Glade patienter på hospitalerne
Har landet mest tilfredse patienter
Patienter på de offentlige hospitaler i Region Midtjylland er landets mest tilfredse.
Det viser en landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser lavet i 2013.
Og placeringen helt i top glæder naturligvis Bent Hansen, der er formand for Regionsrådet for Region Midtjylland.
- Det er selvfølgelig en stor anerkendelse af vores personale, at patienttilfredsheden i Region Midtjylland igen er i top. Sagt på jysk: "Det er ikke så ringe endda," siger han i en pressemeddelelse.
Men der er stadig plads til forbedringer.
- Vi har stadig masser af steder, hvor vi kan blive bedre. Eksempelvis mener en tredjedel af de patienter, der oplevede fejl, at vi ikke er gode nok til at håndtere fejlene, siger Bent Hansen.
En anden problemstilling er, at 12 procent af de indlagte patienter er utrygge ved at skulle hjem fra afdelingen.
Resultaterne fra undersøgelsen dækker over tre områder.
Somatik, det vil sige patienter med fysiske helbredsproblemer, psykiatri og fødende.