Gjorde rent for COOP
Underbetalte rumænere arbejdede for COOP
Underbetalte rumænere fra Låsby gjorde dageligt rent i COOPs lagerhus i Hasselager.
Lønnen var langt under 30 kroner i timen, og muligvis også sort, oplyser fagbladet 3F.
Forbrugerpolitisk direktør i COOP Mogens Werge slår fast, at COOP arbejder for at sikre ordnede arbejdsforhold, både hvad angår løn, arbejdsmiljø, miljø og overholdelse af menneskerettigheder. Han vil ikke acceptere underbetalte østeuropæere.
- Der skal ikke være tvivl om, at det slet ikke er noget, vi på nogen måder bifalder. Det er dybt forargeligt, siger han til Fagbladet 3F.
COOP-direktøren understreger desuden, at COOP ikke var klar over, at de havde fået udført underbetalt og sort arbejde.
Den forbrugerpolitiske direktør vil nu undersøge, hvad baggrunden var for at opstramme reglerne i lagerbygningen, og om sagen skal have konsekvenser for samarbejdet med KN Rengøring.