- Giv os vores billeder tilbage

Tragedieramt families bøn til indbrudstyv

Foto: Colourbox

Familien Nielsen fra Randers har gang på gang været ramt af usædvanligt hårde tider.

I 2001 fik familiens datter på tre år konstateret leukæmi. I 2008 fik hun et tilbagefald og blev transplanteret med sin lillebror Magnus' knoglemarv.

I 2012 fik Magnus så som ti-årig selv konstateret kræft, og i 2014 var han en af de få, der blev syg af listeria.

Se også: Magnus indlagt med listeria

Familien havde håbet, at deres held nu skulle til at vende, men blot ti dage inde i det nye år kom de hjem til et hus, som var tømt for værdigenstande.

Deriblandt var familiens computere, hvor alle deres billeder lå - både fra tider med sorg og tider med gode oplevelser.

Nu beder de tyven om at aflevere billederne tilbage:

- Til tyven vil vi sige : Vi bebrejder dig ikke, du har sikkert dine grunde til at gøre, som du gør. Men vores billeder er intet værd for dig, så vil du ikke være sød at aflevere dem tilbage?, siger Michael Nielsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.