Gin-tyve stak af og løb lige i kløerne på politiassistent
To drenge stak i går af med flere flasker gin fra Føtex i Egå. Men de nåede ikke langt, før de blev stoppet
En 17-årig dreng forsøgte i går omkring klokken 18 at stikke af fra Føtex på Skæring Parkvej i Egå med en pose fyldt med stjålen gin.
Læs også
En medarbejder i butikken forsøgte at standse drengen og en anden medskyldig. Gerningsmændene skubbede til hende og fortsatte ud på parkeringspladsen.
Politiassistent var tilfældigvis på parkeringspladsen
Men flugten stoppede på parkeringspladsen foran Føtex. Her blev den ene gerningsmand, den 17-årige, standset af en politiassistent, som tilfældigvis var på stedet i sin fritid.
Læs også
Han og flere personer lykkedes med at tilbageholde den 17-årige, til politiet kom.
I dag blev den 17-årige fremstillet for Retten i Aarhus. Han er sigtet for røveri og desuden for forsøg på vold i forbindelse med tilbageholdelsen og for at forsøge at stikke af, da han blev anholdt.
Læs også