Gik tur med designermøbler
Arne Jacobsen-tyve blev snuppet
16. jul 2013, kl. 11:06
Mere end 30 dage gammel
I nat havde to unge mænd på 16 og 19 år gang i en lidt opsigtsvækkende flytning. De to mænd kom slæbende på fire Arne Jacobsen-stole af modellen Myren på Mølleskovvej i Højbjerg.
Et vidne studsede over de dyre møbler, der blev flyttet rundt midt om natten. Han ringede derfor til politiet.
En hundepatrulje fandt hurtigt drengene på et stisystem i området.
- De to mænd kan ikke redegøre for, hvor de har stolene fra, så selvom vi ikke har fået nogen anmeldelse, betragter vi det som et tyveri, fortæller politikommissær ved Østjyllands Politi Mogens Brøndum til TV 2 | ØSTJYLLAND.
De to drenge forventes løsladt i løbet af i dag.