Gigant-sejr til Randers FC
Randers FC nedsablede Sædding/Guldager med 13-0 i landspokalturneringen i fodbold.
25. aug 2005, kl. 08:14
Mere end 30 dage gammel
At der er forskel på kvalifikationsrækken og 1. division var tydeligt, da Sædding-Guldager Idrætsforening i tredje runde af landspokalturneringen fik besøg af Randers FC.
Gæsterne vandt hele 13-0 efter en føring på 8-0 ved pausen. Kampens topscorer blev Mikkel Rask, der nåede at nette fire gange.
Onsdagens runde i pokalturneringen bød dog også på østjysk skuffelse. Viby, der indtil videre har overrasket positivt i turneringen, tabte på hjemmebane 1-4 til Hjørring.