Giftfund giver dyrere drikkevand
Små vandværker må lukke på grund af stigende udgifter til at beskytte drikkevandet.
En børnehave og en folkeskole uden rent vand i hanerne.
Det var virkeligheden i Syddjurs Kommune i 2017, da Skørring Vandværk ved Hornslet opdagede, at drikkevandet var forurenet med et for højt indhold af stoffet desphenyl-Chloridazon. Et stof, der lovligt måtte bruges til ukrudtsbekæmpelse, i blandt andet roemarker indtil 1996.
Læs også
Fundet betød, at det lille lokalsamfund med 70 vandforbrugere pludselig stod uden rent drikkevand i hanerne. Vandværket havde nemlig kun én kilde at hente vandet fra, og der var ingen ledningsforbindelser til de nærmeste vandværker i området.
Løsningen på den desperate situation blev en tidsbegrænset dispensation fra kravet om at overholde grænseværdien for desphenyl-chloridazon.
Syddjurs kommune gav dispensationen, fordi overskridelsen af grænseværdien er så lille, at Miljøstyrelsen ikke anser den for at være sundhedsskadelig, og vandværket har nu indtil den 1. januar 2021 til at finde en mere holdbar løsning.
Den kan dog blive rigtig dyr, og ifølge Vandværkets formand, Tom Bach Rasmussen, er der dog reelt kun én mulighed:
- Vi er kun 70 andelshavere, og det er simpelt ikke nok til, at vi selv kan løfte en sådan investering.
Læs også
En dyr regning
Investeringen, som formanden henviser til, omfatter for eksempel udgifter til etablering af en ny boring, udvidet kontrol af vandprøver og lovbestemt forurenings-beskyttelse af drikkevandet under en eventuelt ny boring.
Tilsammen udgifter, der hurtigt løber op i flere 100.000 kroner.
Når regningen for en ny, forbedret boring efterfølgende skulle betales, ville det betyde voldsomme prisstigninger for de kun 70 vandforbrugere i Skørring. Dertil kommer, at ingen kan garantere, at en eventuel ny boring ikke også en dag bliver forurenet af nedsivende giftstoffer.
Små vandværker slår sig sammen
Derfor kigger formanden for det lille vandværk efter en anden løsning:
- En sammenlægning med andre vandværker vil kunne løse vores problem. Jo flere vi er til at klare betalingen af de stigende udgifter, jo bedre bliver det for os alle sammen. Jeg er jo som forbruger ligeglad med, hvor vandet kommer fra, bare det er rent – og at der er nok af det.
Dermed er Skørring Vandværk på vej til at skrive sig ind i en tendens, der i løbet af de seneste år har betydet lukning og sammenlægning af tusindvis af små vandværker i Østjylland.
Stigende krav til vandværker
Med udsigten til eksploderende udgifter til at beskytte drikkevandet og kontrol med det slår flere og flere vandværker sig sammen for at kunne fordele udgifterne ud på flere forbrugere.
En af de aktører, der mærker interessen fra de små vandværker, er Djurs Vand i Ebeltoft:
- Den helt store problematik for tiden er drikkevandskvaliteten, og alle vandværker finder jo næsten pesticider i deres boringer, og det giver nogle voldsomt stigende krav til de små vandværksbestyrelser, fortæller direktør Tonny Sædam Frandsen, Djurs Vand.
Djurs Vand fungerer som et vandsamarbejde mellem 8 vandværker i Syddjurs kommune. Selskabet og de 7 fastansatte medarbejdere står for den overordnede administration og drift af nye og gamle boringer, kvalitetskontroller, grundvandsbeskyttelse, indsatsplaner osv.
Dermed slipper de små medlemsværker altså både for det praktiske administrationsarbejde, der ofte er ulønnet, og for udgifterne til drikkevandsbeskyttelsen. Til gengæld stiger prisen på vandregningen til forbrugerne.
- Ved at gå sammen og lave nogle beskyttede boringer i helst skovområder, så bliver vandet muligvis lidt dyrere, men til gengæld er kvaliteten helt i top, forklarer Tonny Sædam Frandsen.
Netop forskellen på de frivillige, ulønnede medarbejdere i de små, lokale vandværker og de professionelle, fastansatte medarbejdere i de større vandværker er en anden vigtig del af forklaringen på de stigende vandpriser.
Hos Aarhus Vand sørger 220 lønnede ansatte hver dag for rent drikkevand til 270.000 forbrugere. Hos Skørring Vandværk har 5 frivillige indtil 2017 klaret opgaven for vandværkets 70 forbrugere.