Giftdepot skal indkapsles i stål
Omstridt giftdepot ved Aarhus Universitets kemivirksomhed, Cheminova, skal indkapsles i stål.
Problemerne med et utæt giftdepot ser nu ud til at blive udskudt i 25 år. Depotet skal kapsles ind i stål, og dermed er der for en stund er lagt låg på den kraftige kritik, der har i flere årtier har været rettet mod giftdepotet ved Aarhus Universitets kemivirksomhed, Cheminova.
Fabrikken ligger på Harboør Tange i Vestjylland, men da den store virksomhed er ejet af Aarhus Universitet, har universitetet spillet en central rolle i den årelange strid. Noget af det giftige affald stammer fra Cheminova, mens en del af det er opmagasineret af staten.
I 1980'erne blev en del af affaldet gravet op og anbragt i en tysk saltmine, og en landsretsdom slog efterfølgede fast, at staten og ikke Aarhus Universitet skulle betale for oprydningen.
Miljøministeriet og Ringkøbing Amt udskyder nu problemerne ved at indkapsle depotet i stål, og dermed har de to parter købt sig cirka 25 år til at finde en varig løsning på problemet.