Gert Bjerregaard: Dybt tragisk
43-årig mand død efter knivstik, hvor en 14-årig dreng er hovedmistænkt. Kommunen vidste, drengen var adfærdsvanskelig.
- Det er en dybt tragisk udgang på en meget ulykkelig sag.
Ordene kommer fra socialrådmand i Århus Kommune Gert Bjerregaard (V), efter at en 42-årige mand, der i lørdags blev stukket ned på en p-plads i Tilst, i dag døde på sygehuset.
Lige nu sidder en 14-årig dreng på en sikret institution og er hovedmistænkt i sagen.
Drengen har længe været en stor belastning for kommunen, som har forsøgt både med tvangsindlæggelse, institutioner og mandsopdækning af drengen.
Alligevel gik han frit omkring i lørdags, hvor han ifølge politiet mødte den 42-årige og efterfølgende stak ham ned.
- Det her har givet genstand til at se procedurerne igennem, og de vil blive strammet op - det kan jeg love, siger Gert Bjerregaard til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Han vil nu diskutere med sine nærmeste socialchefer, om hvad det nærmere forløb med den 14-årige skal være.