Gennembrud: Familier med flere hjertestop kan have genfejl

Forskere fra Aarhus Universitetshospital har gjort en opdagelse, der kan være med til at redde liv fremover

02:53

I videoen fortæller overlæge Henrik Kjærulf Jensen om den nyeste forskning, og hvad den kan betyde.

Har du tænkt over, at flere i din familie har haft hjertestop, så kan det være på grund af en genfejl.

Det viser resultaterne af et nyt forskningsprojekt, som forskere fra Aarhus Universitetshospital står bag.

Indtil videre er der ”kun” identificeret to familier med denne mutation, men den kan sagtens være langt hyppigere.

Henrik Kjærulf Jensen, overlæge, dr.med. og ph.d., Afdeling for Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital

- Vi har fundet gen-ændringen ved at undersøge en stor familie, som har haft flere pludselige uventede dødsfald og også nogle, der er genoplivet efter hjertestop, siger Henrik Kjærulf Jensen, der er overlæge og forsker på afdeling for Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital.

Andre kan reddes

De nuværende resultater har ifølge overlægen store perspektiver. De kan være med til at redde liv fremover.

- Vi kan lokalisere på slægtninge i familien, hvem der er i risiko for pludselig uventet død. For dem, der er i risiko, har vi mulighed for at indoperere en pacemaker, som kan sikre deres liv. Det kan gøres med lokalbedøvelse og vil tage 30-40 minutter, og det er så deres livsforsikring fremover, siger Henrik Kjærulf Jensen.

Læs også Hjertepatienter i klemme: 16-årige Gustav skulle opereres i København

Symptomerne på, at man kan have en genfejl, kan ifølge Henrik Kjærulf Jensen være perioder med svimmelhed, nærbesvimelse og regulær besvimelse.

Han opfordrer folk, der oplever de symptomer til at gå til lægen og blive henvist til en hjertespecialist. 

- Indtil videre er der ”kun” identificeret 2 familier med denne mutation, men den kan sagtens være langt hyppigere, og vi er klar med tiltag til at gå ud og screene mere bredt i befolkningen – nationalt og internationalt, siger Henrik Kjærulf Jensen.