Gemte sig bag dør: Fængselsdom og udvisning til 31-årig

Mand med kokain i lommerne og et indrejseforbud på papiret forsøgte at flygte og gemme sig, da politiet mødte op i andet ærinde

Ved anholdelsen var den 31-årige i besiddelse af en pose med kokain. Foto: Colourbox

En 31-årig mand blev anholdt tirsdag klokken 9.40 på en adresse i Ankersgade i Aarhus, hvor Østjyllands Politi var til stede i forbindelse med en anden sag. 

Da manden tog flugten via en bagtrappe og forsøgte at gemme sig bag en dør i gården, konstaterede politiet, at han nok havde noget at skjule. 

Læs også Anklage: Mænd trænede med al-Shabaab og Islamisk Stat

Da de fik den 31-årige hevet frem i lyset, viste det sig, at den formodning var korrekt. Ud over at han var i besiddelse af en pose med kokain, så viste det sig også, at manden var udvist til Spanien og har indrejseforbud i Danmark.

Manden blev, her til morgen, fremstillet ved Retten i Aarhus og sigtet for overtrædelse af indrejseforbud og for besiddelse af narko.

Den 31-årige har valgt ikke at anke sagen.