Gemmer tyvekoster i skovbunden
Silkeborg Politi fandt nedgravede poser med tyvekoster i nærheden af en parkeret østeuropæisk bil.
Østuropæiske tyve er tilsyneladende så vant til, at deres biler bliver ransaget, at de er begyndt at gemme tyvekosterne andre steder.
I går fandt en mand, der gik en tur, tre poser med forskellige varer i en skov nær Hammel. Indholdet af poserne viste sig senere at stamme fra forskellige indbrud.
Og for kort tid siden blev betjente fra Silkeborg Politi mistænksomme, da de på en rasteplads i en skov så en østeuropæisk bil. Ransagningen af bilen gav intet resultat, men det viste sig efterfølgende, at østeuropæerne havde gemt tyverkosterne i skovbunden tæt ved bilen.
- Disse bander gemmer tyvekosterne i skovområder, fordi de ved, at vi tjekker dem, når de kører i deres biler, siger vicekriminalkommissær Søren Pilgaard.
TV 2 / ØSTJYLLAND her mere om sagen i aftenens udsendelser.