Gellerup: Tre boligblokke skal nedrives
Brabrand Boligforening og lokale politikere er blevet enige om at rive tre boligblokke ned
19. nov 2010, kl. 16:04
Mere end 30 dage gammel
Det er tre boligblokke på Bentesvej, der skal rives ned.
Nedrivningen af den ene blok skal give plads til et stort gennemgående strøg i Gellerupparken.
De to andre boligblokke som skal nedrives på Bentesvej, ligger begge oppe ved Edwin Rahrs Vej. Det fortæller rådmand Dorte Laustsen fra SF til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Samtidig er det blevet besluttet at øge antallet af nye arbejdspladser i området fra 500 til 1.000 arbejdspladser.
Alle beboere modtager i løbet af fredag et brev fra boligforeningen med information om planerne og oplysninger om, hvor de kan henvende sig med spørgsmål.
Se mere i vores nyhedsudsendelse kl. 19.30.