Gellerup: Otte tomme lejligheder er blevet fyldt med kunst

Man kan lige nu opleve over 100 kunstnere fra hele verden i otte lejligheder i Aarhus-bydelen Gellerup

Flere end 100 kunstnere udstiller fra d. 23. september - 1. oktober 2017 i otte tomme lejligheder på Gudrunsvej i Gellerup.

En tom boligblok på Gudrunsvej i Gellerup i Aarhus V fyldes for en stund med kunsthåndværk og design.

Asger Jorns sidste måltid bliver genskabt i ler, en lejlighed fyldes med et væld af forskellige kopper lavet af keramikere fra hele verden, der laves et stel af ler fra Gellerup - kort sagt de tomme lejligheder fyldes med kunsthåndværk og design i alle mulige formater.

Udstillingsprojektet hedder FOMO og spiller ifølge arrangørerne på den stadigt voksende fornemmelse, de fleste har af hele tiden at gå glip af noget. En fornemmelse der vokser med den vedvarende strøm af nyheder fra de sociale medier om, hvad andre går og laver.

Læs også 19-årige Simone var gravid i otte måneder uden at vide det

FOMO-udstillingerne foregår et atypisk sted og i en begrænset periode, så også her skal man være hurtig for ikke at gå glip af det. Man kan opleve over 100 kunstnere i de otte lejligheder, og kunsten vil opleves som helt forskellige verdener i de enkelte lejligheder. 

Udstillingen er arrangeret af Danske Kunsthåndværkere og Designere, Region Midt. Foruden projektet på Gudrunsvej i Gellerup arrangeres også et projekt i Holstebro, den virtuelle udstilling JOMO samt udstillingen Bord til To i Rådhushallen i Aarhus. 

Læs også Borgmester holder Letbane-pressemøde tirsdag

FOMO 2017 er støttet af Statens Kunstfond, KAP Aarhus Kommune, L.F. Foghts Fond, Beckett Fonden, Holstebro Kommune, Kvadrat og DKoD.

Du kan besøge lejlighederne fra den 23. september - 1. oktober 2017,

Over 100 kunsthåndværkere og designere udstiller på FOMO. Her konceptet Asger Jorns Sidste Måltid af Dirty Go Clay Band. Pressefoto.