Gellerup-demonstration udskudt

Indvandrerfjendtlig forening har valgt at udskyde planlagt demonstration i Gellerup.

Foreningen 'Stop Islamiseringen af Danmark' har valgt at udskyde en planlagt demonstration i Gellerupparken i det vestlige Århus.

Demonstrationen skulle have fundet sted på lørdag, men foreningen har endnu ikke fået politiets godkendelse.

Politiet frygter, at demonstrationen vil udløse ballade mellem indvandrere og demonstranter, og først i morgen vil ordensmagten give et endeligt svar på, om den får lov til at blive gennemført.

Med udsigten til først at få svar i morgen, er der ifølge arrangørerne for lidt tid til at planlægge aktionen. Derfor har foreningen valgt at udsætte demonstrationen til lørdag d. 10. juni.

LÆS OGSÅ:<STRONG><A href="http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=14360">Frygter demonstration i Gellerup (30/5-06)</A></STRONG>