Gdansk - direkte
Fra i dag bliver det en hel del lettere at komme fra Østjylland til Polen
29. mar 2011, kl. 10:28
Mere end 30 dage gammel
Lavprisselskabet Wizz Air åbner i dag, tirsdag, den første flyrute fra Aarhus Lufthavn til Polen
Det første fly med retning mod Gdansk bliver sendt i luften i eftermiddag kl. 16.40.
For mange østjyske fodboldfans er den nye rute uden tvivl en kærkommen nyhed. Flere af EM-slutrundens kampe i sommeren 2012 bliver spillet i netop Gdansk.
Foruden fodboldfans og almindelige turister satser Wizz Air på, at også polakker, der bor og arbejder i Jylland, vil vælge den nye rute.
En returbillet fra Aarhus til Gdansk koster - alt efter dato - mellem 300 og 1.000 kr., oplyser Wizz Air.