Gasbrænder formentlig skyld i kraftig brand
Tirsdag eftermiddag er en villa brudt i brand i Stilling ved Skanderborg. En gasbrænder har formentlig startet branden.
14. maj 2019, kl. 15:31
Mere end 30 dage gammel
Brandvæsenet arbejder tirsdag eftermiddag på at slukke en brand på Vinkelvej i Stilling ved Skanderborg.
Sydøstjyllands Politi fik anmeldelsen om branden kl. 13.11 og oplyser, at slukningsarbejdet fortsat er i gang.
Læs også
Politiker råber op: Privatskoler i fare for at blive massakreret
- Det er en villa, der er overtændt. Branden er angiveligt startet på grund af en gasbrænder, der blev brugt til at reparere taget på boligen, siger vagtchef hos Sydøstjyllands Politi Jeppe Thranum til TV2 ØSTJYLLAND.
Ikke risiko for spredning
Han oplyser, at der ikke er risiko for at branden spreder sig til andre bygninger.
- Husets beboere var på stedet, og lige nu er der brandbiler derude, siger Jeppe Thranum.