Gary Moore giver koncert i Randers
Rock-legenden og manden bag hittet 'Still Got The Blues' giver til foråret koncert på Værket i Randers.
29. nov 2006, kl. 10:00
Mere end 30 dage gammel
Randers får besøg af en vaskeægte rock- og blues-legende, når britiske Gary Moore næste år giver koncert på Værket sammen med sit band
54-årige Gary Moore er især kendt for super-hittet 'Still Got the Blues' fra 1990. Et nummer der for alvor fik blues-musikken ud til de brede masser.
Koncerten på Værket finder sted fredag 16. marts. Billetsalget begynder i morgen, torsdag.