Går efter nummerplader

Kriminelle stjæler meget mere end tidligere

Der er nærmest sket en eksplosion i antallet af stjålne nummerplader.

På et år er der stjålet 70 procent flere nummerplader i Østjylland.

Indtil nu er der i år stjålet knap 2300 nummerplader i Østjyllands Politikreds. I samme periode sidste år var tallet kun på lidt over 1300.

Benzintyverier- De stjålne nummerplader bliver brugt til alle former for kriminalitet, siger politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi men peger på et område, hvor de især bliver brugt:

- Meget ofte bliver der brugt stjålne nummerplader ved tyverier af benzin, hvor tyven kommer ind på tankstationen med sin egen bil, fylder tanken op og kører væk uden at betale, siger Mogens Brøndum.

For nemtMogens Brøndum siger, at politiet også har eksempler på, at de stjålne nummerplader bliver sat på biler, som ikke er indregistreret.

- Det er for nemt at få fat i en nummerplade. Det kræver bare et par klik, og så har tyven fat på et sæt nummerplader. Det kan gøres på under et minut, siger Mogens Brøndum.