Gammelt kød konfiskeret
4,5 tons gammelt kød blev i nat konfiskeret af politi og fødevarestyrelse hos et cateringfirma i Brabrand
8. dec 2010, kl. 08:29
Mere end 30 dage gammel
Det var ved en planlagt aktion kl. 01.30 i nat, at fødevarestyrelsen fandt en stor mængde for gammelt kød. Det skriver P4 Østjylland.
Kødet var netop ved at blive ompakket med nye holdbarhedsdatoer.
Politiet valgte straks at anholde den 47-årige tyrkiske ejer. En 36-årig bulgarer og en 25-årig tyrker, uden arbejds- og opholdstilladelse i landet, er ligeledes anholdt i sagen.