Gammelt bindingsværks-hus i Ebeltoft brød i brand

En tagbrand ramte onsdag aften et af Ebeltofts smukke bindingsværk ved Jernbanegade og Adelgade

01:41

Det er en af Ebeltofts ældste bygninger, der onsdag aften brændte.

En større folkemængde var onsdag aften samlet foran en af Ebeltofts mest centrale og opsigtsvækkende bygninger.

En taglejlighed i det gamle bindingsværkshus ved Jernbanegade og Adelgade, der blandt andet huser Jernbanegrillen og Rådhuskroen i stueetagen, brød nemlig i brand ved 20-tiden.

Læs også Patrick reddede 80-årig dame fra brændende hus

- Det var i køkkenet i en taglejlighed ud mod Adelgade, at branden startede. Flammerne fik så fat i taget, hvor en stor del er brændt, siger indsatsleder hos Beredskab og Sikkerhed, Allan Frederiksen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Heldigvis er det ifølge ham lykkes at redde store dele af bygningen. Kun den lejlighed, hvor branden opstod, er meget røgskadet.

En hel del borgere tog opstilling ved bygningen for at følge branden.  Foto: Local Eyes

- I lejligheden bor en ældre dame, der blev reddet ud. Hun er sendt på sygehuset til tjek for røgforgiftning, siger Allan Frederiksen.

Slukningskøretøjer fra både Ebeltoft, Rønde og Grenaa har været involveret i arbejdet med branden, som ifølge indsatslederen var ret besværlig, da der altså var tale om et gammelt bindingværkshus.

Medarbejder opdagede branden

I stueetagen ligger den kendte restaurant Jernbanegrillen. Her har indehaveren Michael Aagaard endnu ikke overblikket over skaderne.

Læs også Parcelhus totalt udbrændt efter voldsom brand

- Der er vandskader i restauranten, så vi åbner nok ikke op i morgen. Lige nu er brandfolkene ved at suge vand op og rense, siger Michael Aagaard til TV2 ØSTJYLLAND.

Det var rent faktisk ifølge ham en af hans medarbejdere, der ude i gården pludselig opdagede branden og alarmerede politi og brandvæsenet.

Læs også Indehaver af grillbar efter brand: Det kunne ikke være værre

- Han reddede faktisk den ældre dame ud af sin lejlighed, så han er efter min mening en helt, fortæller Michael Aagaard.

Beredskab og Sikkerhed vil fortsat efterslukke og arbejde på stedet nogle timer endnu.