Gammelgaard stopper i byrådet
Den konservative toppolitiker Frederik Gammelgaard vil være embedsmand på fuldtid.
29. jul 2004, kl. 16:55
Mere end 30 dage gammel
Frederik Gammelgaard (K), har søgt orlov fra byrådet og stiller ikke op til et næste kommunalvalg.
- Jeg brænder for politik. Men efter jeg er blevet fastansat i Borgmesterens Afdeling, vil jeg satse på min civile karriere. At køre to karrierer har jeg indset ikke er foreneligt, siger Frederik Gammelgaard.
Hans anmodning om orlov behandles på det førstkommende byrådsmøde den 11. august 2004.