Galleri vil gerne sælge akvarel

I Skanderborg vil galleriejer Erik Guldager gerne sælge Kurt Westergaards akvarel. En opgave Lauritz.com ikke turde påtage sig.

Erik Guldager er siden beslutningen om at sælge akvarellen blevet kimet ned af journalister, venner og forretningsforbindelser og han har ikke sovet i to døgn.

- Det er ligesom om, du bliver ramt af en kategori fem orkan. Pludselig vil alle have fat i dig, fortæller Erik Guldager til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Der er kommet bud fra hele verden, selvom ingen har set akvarellen endnu. Blandt andet kan Erik Guldager fortælle om et bud fra Californien på 12.000 kr. Højeste bud var i går 15.000 kr.