Galleri: Anden dag på Smukfest
Se en billedserie fra festen i den skanderborgensiske bøgeskov
Smukfest er i dag, fredag, snart halvvejs gennem årets musikprogram, som indtil videre blandt andet har budt på genhør med danske MØ, der igen år valgte at crowdsurfe .
Det skete torsdag aften, hvor sangerinden med kæmpehittet 'Lean On' kastede sig ud i publikumshavet og blev båret omkring.
Se også: MØ gentog crowdsurfing
Koncerten med Kim Larsen blev kortvarigt afbrudt på grund af for mange mennesker, og sådan kan man blive ved.
Mange af de uforglemmelige øjeblikke, som festivalgængerne har oplevet, er også foregået væk fra scenen - på campingpladserne, ved søen og i bodområderne.
Se også: Kim Larsen-koncert afbrudt
TV 2 | ØSTJYLLAND havde igen torsdag en fotograf på pletten til at indfange festivalstemningen.
Det blev til en billedserie med masser af solskin, godt humør og kærlighed.
Du kan bladre dig igennem og få et indtryk af andendagen på Smukfest i galleriet øverst i artiklen.
Fredagens musikprogram på Smukfest byder på DJ'en Avicii, den østjyske duo De Eneste To, Joey Moe og aarhusianske Gnags.