Galla-stemning i Randers

01:45

1 af 2

Tirsdag aften var den røde løber rullet ud i Randers

Tirsdag aften var der galla-premiere på filmen Comeback i Randers.

Det er ikke tilfældigt, at gallapremieren foregår i netop BioCity Randers. En del af optagelserne til filmen foregik nemlig på byens traditionsrige Hotel Randers sidste sommer.

Over 100 randers-statister har været med til indspilningen af filmen, og efter sigende var de alle inviteret med til premieren.

Se: Gallapremiere på Randers-film

En af de statister, der var mødt op, var Jimmy Bust Olesen, der til daglig arbejder som tjener på Hotel Randers.

- Det har været meget underholdende at være med, det har ikke været så meget langt fra min egen dagligdag, da jeg skulle spille tjener. Så det var meget naturligt for mig, siger han.

Han var meget spændt på at se det færdige resultat, da han indtil nu kun har set små bidder af filmen.

Se også: Hotel Randers gør comeback

Hovedrolleindehaver Anders W. Bertelsen var selvfølgelig også med til galla-premieren.

- Det har været en virkelig sjov film at lave det her. Det har været skønt at tage et menneske, som var en stor succes, da han var i 20'erne, og som så er gået ned, så han, når han er i 40'erne, jagter det, han kunne tidligere, siger han om filmen.

I videoen øverst på siden kan du se interviewet med Jimmy Bust Olesen og Anders W. Bertelsen.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig