Gået videre ved strand-EM
Danmarks herrer og kvinder er klar til mellemrunde
Ved europamesterskaberne i strandhåndbold i Randers har både det mandlige og det kvindelige landshold spillet sig videre til mellemrunden i turneringen.
I går blev det nemlig til to sejre for begge hold. Kvinderne slog Spanien og Italien, og herrerne besejrede Schweiz og Italien.
- Det er en flot præstation af begge hold, ikke mindst set i lyset af at de andre hold har trænet længere sammen. En del af landene har ligefrem direkte ligaer og spillere, der beskæftiger sig med Beach Handball igennem hele året, hvor det i Danmark endnu kun er en sommerferie aktivitet for almindelige håndboldspillere, siger elitechef i Randers Kommune, Morten Arvidsson til DR P4 Østjylland.
I mellemrunden skal kvinderne nu op i mod Norge og Ukraine, mens herrerne står overfor Ungarn og Serbien.
Begge hold tager hul på mellemrunden sidst på eftermiddagen i dag.