Gæst nr. 25.000
Krydstogtsturister vilde med Aarhus
18. jul 2012, kl. 08:44
Mere end 30 dage gammel
Krydstogtsturisme har udviklet sig til en guldrandet forretning for Aarhus.
Når skibet Emerald Princess i morgen, torsdag, lægger til kaj med over 3.000 krydstogtsgæster, vil krydstogtgæst nummer 25.000 i år være ombord.
Ifølge turistdirektør Peer H. Kristensen fra Visit Aarhus er krydstogtsgæsterne nogle af de mest internationale gæster, der besøger byen.
- Vi har foreløbig haft besøg af gæster fra 86 forskellige lande der blandt andet tæller fjerne lande som, Argentina, Brasilien, Malaysia, Sydafrika, Australien og New Zealand, siger han i en pressemeddelelse.
Gæst nr. 25.000 vil blive modtaget med gaver fra krydstogtnetværket i Aarhus og en personlig velkomst af turistdirektør Peer H. Kristensen.