Gældsplaget mand med masser af kontanter kørte på stoffer
En mand blev stoppet af politiet med et større kontantbeløb, selv om han angiveligt har en stor gæld
24. dec 2016, kl. 11:25
Mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi stoppede i går en bilist på Nordre Ringgade i Aarhus.
Det viste sig, at manden kørte bil i narkopåvirket tilstand, og han havde heller ikke et kørekort. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Læs også
Politiet: Det er ikke i dag du skal spare på strømmen
Politiet besluttede sig for at visitere manden og bilen, og der blev fundet et større kontantbeløb i mandens besiddelse.
Det var dog ikke penge, som manden fik lov til at beholde.
Et tjek viste nemlig, at manden har en gæld til det offentlige, så pengene blev konfiskeret med henblik på at betale gælden af.