To gaderøverier

I løbet af torsdag aften og nat blev drenge to steder i Århus ofre for gaderøverier. Gerningsmændene er stadig på fri fod.

Det første af de to gaderøverier fandt sted omkring klokken 20.30 torsdag aften på Anker Jensens Vej i Århus-forstaden Åbyhøj. Her blev en 13-årig dreng frarøvet sin jakke af mærket "Canada Goose". To unge truede ham med tæsk, hvis ikke han gav dem jakken.

De to gerningsmænd beskrives begge som cirka 16 år og sydlandske af udseende.

Kort før klokken to på Nordhavnsgade i det indre Århus blev en 17-årig dreng truet af tre gerningsmænd til at udlevere sin Ipod og omkring 350 kroner. Han beskriver de tre mænd som 17-18 år og sydlandske af udseende.

Eventuelle oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefonnummer 87 31 14 48.