Gadeløb flytter til Silkeborg
For første gang i 12 år skal Hadsten ikke være hjemsted for et gadeløb med internationale cykelryttere.
2. mar 2004, kl. 15:01
Mere end 30 dage gammel
Hadsten må for en stund vinke farvel til det årlige gadeløb med internationale cykelryttere.
Gadeløbet har netop præsenteret Jyske Bank som ny hovedsponsor, og det betyder, at løbet i år skal flyttes til bankens hjemby, Silkeborg.
Gadeløbet flytter til Silkeborg, fordi Hadsten i år også skal være vært for DM i landevejscykling, og arrangørerne mener ikke, at byen kan bære to store cykelløb på under en måned.
Næste år regner arrangørerne dog med at vende tilbage til den velkendte rute i Hadsten.