Gadefest i Aarhus: Vestergade ruller løberen ud

Lørdag den 3. juni er der igen rød løber på Vestergade i Aarhus

Så festligt så det ud under sidste års gadefest. Foto: Ivan Pral

Gadefesten på Vestergade i Aarhus er efterhånden blevet en fast, årligt tilbagevendende begivenhed, og således også i år.

Datoen er sat til den 3. juni, en lørdag, hvor der vil blive rullet en 400 meter lang rød løber ud fra Lilletorv til Vesterport. 

Læs også Ikonisk Aarhus-restaurant lukker og bliver til vinbar

Vestergade bliver spærret for trafik, og der åbnes for musik, streetfood, kaffe, gøgl, lopper og meget andet.

Allerede fra klokken 9.30 går gaden i festhumør, og der bliver mulighed for at slingre ned ad Vestergade indtil midnat, hvor festen slutter.

Det er frivillige fra Vestergadeforeningen, der har påtaget sig arbejdet med at arrangere gadefesten, der ifølge eget estimat havde cirka 15.000 deltagere i både 2015 og 2016. 

Læs også Allersidste aften på Jacob's BarBQ

Med en vejrudsigt der lover 25 grader og høj sol, skulle der da også være mulighed for, at der kom nogle mennesker.

Vil du vide mere om begivenheden, kan du følge med via denne Facebook-side.

Her er der mulighed for at se, hvordan Vestergade tog sig ud i 1983 i videoen til Gnags-hittet ’Slingrer ned ad Vestergade’: