Gaarde ny borgmesterkandidat
Socialdemokraterne har valgt Jørgen Gaarde som den mand, der skal kæmpe om borgmesterkæden i 2009.
24. apr 2008, kl. 10:01
Mere end 30 dage gammel
Skoleinspektør Jørgen Gaarde er Socialdemokraternes bud på en borgmesterkandidat i Skanderborg Kommune.
Det står klart efter, at han onsdag blev valgt uden modkandidater på repræsentantskabsmødet.
Jørgen Gaarde, der er 52 år, sidder i Skanderborg Byråd og har været byrådspolitiker i snart 11 år. De første 8 år i Gl. Skanderborg Byråd og de seneste 2½ år som medlem af det nye Skanderborg Byråd.
Jørgen Gaarde har han både været Plan- og teknikudvalgsformand, Kultur- og borgerservice formand, medlem af økonomiudvalg, gruppeformand og ordfører.