Gård i brand: Brandfolk bankede hul i taget
Natten til tirsdag udbrød der brand i stuehuset på en gård ved Mårslet. Alle beboere blev reddet ud.
Klokken 03.45 gik alarmen hos Østjyllands Brandvæsen. Der var udbrudt brand på en gård ved Mårslet.
Læs også
- Vi bliver kaldt ud til gårdbrand på Mustrupvej, fortæller indsatsleder Thomas Jørgensen fra Østjyllands Brandvæsen.
Da brandvæsenet kom derud, var politiet allerede på stedet.
- De melder til os, at alle personer er ude. Det er stuehuset, der brænder, siger indsatslederen til TV2 ØSTJYLLAND.
Den mandlige beboer i huset var en smule chokeret, da brandvæsenet ankommer til stedet.
- Han havde forsøgt at slukke branden med vandslanger, og han har muligvis fået lidt røg. Han var meget forvirret, men det er klart, når man vågner midt om natten, og der er udbrudt brand i ens hus, fortæller Thomas Jørgensen.
Slår hul i taget
Brandmændene kunne se, at røgen kom fra den øverste del af huset.
- Der er kraftig røgudvikling fra førstesalen oppe omkring skorstenen. Den er flækket og har antændt huset, fortæller indsatslederen.
Derfor tager Østjyllands Brandvæsen deres 11 meter lange stige i brug.
- Vi sender røgdykkere op og får banket hul i taget og sikret os, at den ikke spreder sig, siger Thomas Jørgensen.
Førstesalen havde taget skade på grund af branden, men ellers slap den resterende del af stuebygningen for store skader - med undtagelse af taget, fortæller Thomas Jørgensen.
Læs også
- Vi når at få slukket den, så skaderne ikke bliver så store på selve huset.
Alle beboere nåede at komme sikkert ud af huset. Ifølge indsatslederen er de i god behold, og er nu indlogeret på et hotel, imens skadeservice er ude for at undersøge stedet tirsdag.