By går til kamp mod besparelser på hospital

Der er udsigt til store besparelser for Regionshospitalet i Silkeborg. Men hverken ansatte eller byens borgere giver op så let.

01:50

VIDEO: Se hele indslaget om Silkeborgs kamp mod besparelser på byens hospital her.

Der er udsigt til alvorlige besparelser på regionshospitalet i Silkeborg. Men hverken personalet eller byens borgere giver op uden kamp.

Derfor blev der torsdag delt flyers ud på gaden i Silkeborg.

Læs også Sygehuspersonale: Vi føler ledelsen tramper på os

- Vi opfordrer borgerne til at møde op til vores demonstration, så man kan se opbakningen til vores arbejde. Det er vigtigt at få en folkelig opbakning, så det er synligt for regionsrådet, siger Henning Glerup, der er overlæge på Silkeborg Regionshospital til TV2 ØSTJYLLAND.

Personalet på Silkeborg Sygehus har fået nok af besparelser. Det understregede de tilbage i august i år ved at skrive deres navne på den asfalt, som ledelsen skulle gå henover. Foto: Øxenholt foto

Region Midtjylland vil i alt spare 16 millioner kroner på Silkeborg Regionshospital, og det vækker ikke begejstring hos byens borgmester, Steen Vindum (V).

- Det er en del af vores historie og kultur. Vi har altid haft vores hospital, og det vil vi selvfølgelig gerne blive ved med at have. Derfor er vi ikke helt tilfredse med det vi ser lige i øjeblikket, hvor man ikke vil udbygge og udvide, som vi synes, man skal gøre det, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Naboer i 'krig' i årevis - røg fra halmfyr splitter landsby

Han opfordrer derfor borgerne til at bakke op om demonstrationerne mod besparelserne.

- Jeg synes, at borgerne i Silkeborg skal vise, at det ikke er den vej, de ønsker for deres hospital, siger borgmesteren.  

Læs også Historisk dårlig stemning på sygehuset i Silkeborg

Hospitalet er vigtig for byen

På byens gågade er borgerne meget enige: Hospitalet er vigtig for byen.

 

- Det betyder meget. Jeg har selv brugt det i forbindelse med en arbejdsskade, hvor jeg rimelig hurtigt kunne komme dertil og få af vide, om der var sket noget. Jeg vil gerne bakke op om demonstrationerne, siger Michael Damgaard Hansen fra Engesvang.

Det betyder noget at have et hospital tæt på, mener Bo Groth Christensen fra Silkeborg.

Læs også Færre penge til privatskolerne: - Vi vil ikke kun være en skole for de privilegeredes børn

- Jamen det betyder jo meget, at hvis jeg bliver syg eller hvis mine små børn bliver syge, at vi så kan komme på sygehuset, hvis vi har brug for det, og vi ikke har nogen bil, siger han.

Men det er altså ikke kun et spørgsmål om at have et hospital i byen, mener Henning Glerup.

Læs også Politiet har sat flere kameraer op – her fanger de dig på video

- Vi havde lavet nogle nye udredningsforløb, og jeg tror ikke bare på, at man kan genetablere det et andet sted. Det er ikke kun et spørgsmål om, at patienten skal behandles lokalt. Det er også fordi, vi laver nogle særligt gode forløb, siger han. 

Demonstrationen foregår mandag på store torv i Silkeborg.