Fyrværkerisalget er ikke en fuser
Især batterierne hitter
Der er god mulighed for, at der bliver fyldt med fyrværkeri på himmelen, når det nye af begynder.
I hvert fald melder flere steder, der sælger fyrværkeri, om et godt salg, hvor mange især har købt batterier.
- Salget er gået over alt forventning, og vi har nogle rigtig fine tal, siger Morten Kjeldal, der er butikschef i jem & fix i Randers Nord.
- Det er især de billige batterier i prisklassen 60 til 200 kroner, som vi har solgt mange af. Det er et sikkert valg uanset vejret, siger han.
Også i Silkeborg melder de om et godt af salg af fyrværkeri.
- Det har været fint, og det har været bedre end sidste år, siger Steffen Westergaard, der er varehuschef i Silvan i Silkeborg.
Han fortæller, at det også her især er batterierne, der er efterspurgte.
- Vi har travlt i dag i forhold til salg af fyrværkeri, der er mange børnefamilier, som kommer for at købe det, siger Steffen Westergaard.
Det har været muligt at købe fyrværkeri siden den 15. december, og salget slutter i dag. Får du ikke skudt hele arsenalet af i aften, så er det lovligt at skyde det af frem til den 1. januar klokken 23.59.