Fyrværkeri ikke fjernet endnu
Virksomheder klager over afgørelsen
7. apr 2013, kl. 14:21
Mere end 30 dage gammel
Fyrværkeri fra tre virksomheder skulle være fjernet fra opbevaringsstedet ved Tirstrup Lufthavn den 1. april, men det ligger der stadig.
De tre virksomheder, der ejer nytårskrudtet, har imidlertidig klaget over kommunens afgørelse til Natur- og Miljøklagnævnet, som endnu ikke er påbegyndt sagsbehandlingen.
Derfor har Brand & Redning Djursland udskrevet nogle midlertidige opbevaringstilladelser til virksomhederne.
I tilladelserne ligger der nogle specifikke krav omkring sikkerhed, som skal være opfyldt frem til det tidspunkt, hvor krudtet bliver flyttet.
Det vides endnu ikke, hvor længe krudtet får lov at ligge, da tiden for sagsbehandlingen er uvis.