Fyringsrunde på Taleinstituttet
Kommunen vil nu selv hjælpe børnene
Aarhus kommune har besluttet, at den fra 2014 ikke længere vil sende børn med blandt andet taleproblemer til Region Midtjyllands Institut for Kommunikation og Handicap - det der tidligere hed Taleinstituttet. Det skriver P4 Østjylland.
Kommunen vil nu selv hjælpe børnene.
Tillidsrepræsentant Kirsten Bach-Jensen siger til P4 Østjylland, at det kommer til at betyde, at seks til otte medarbejdere skal fyres:
- Det har skabt stor vrede og frustration blandt medarbejderne. Fyringerne kommer oven på flere andre besparelser, som vi har været igennem.
Besparelsen kan betyde at hele eksistensgrundlaget for afdelingen i Risskov forsvinder. Aarhus Kommune har nemlig stået for ca. 80 procent af opgaverne i afdelingen for småbørn.